Ukrudtsbrænder - brug den sikkert

Uforsigtig brug af ukrudtsbrændere fører i snit hvert år til over 375 brande. 

Undersøg altid hvilke regler der gælder i f.eks. din bolig- eller grundejerforening og i din kommune, før du benytter din ukrudtsbrænder.  Kommunen kan fastsætte regler, der forbyder eller begrænser brug af ild i eksempelvis tørre perioder, hvilket du kan tjekke på brandfare.dk.

Hold afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde

  • Sørg for god afstand til tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først
  • Brug ikke ukrudtsbrænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande
  • Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt ukrudtsbrænder
  • Lad ikke børn eller husdyr komme i nærheden af en tændt eller varm ukrudtsbrænder

Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op

  • Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester
  • Efterlad ikke en varm ukrudtsbrænder i nærheden af brandbare ting
  • Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet
  • Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske/-dåse

Hav altid vand i nærheden

  • Sørg for at have slukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand, haveslange eller en pulverslukker

Brug ikke ukrudtsbrænderen, hvis det er tørt eller blæser

  • Tjek om der er afbrændingsforbud, inden du begynder at fjerne ukrudt med ukrudtsbrænderen
  • Brug ikke ukrudtsbrænder i tørkeperioder og i blæsevejr
  • Brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig. Vand eventuelt området først

Ring 1-1-2 ved brand, som du ikke selv kan slukke

(Kilde: Beredskabsstyrelsen)

 

Læs pjecen "Flaskegas i hjemmet" med gode råd og find også reglerne for opvbevaring af flaskegas i hjemmet.