El-apparater

Tænk brandsikkerhed ind i din hverdag og undgå at elektriske apparater bliver årsag til brand. En kortslutning, overophedning eller fejl i et el-apparat kan være årsag til brand. Derfor er det vigtigt at have røgalarmer i huset, hvis der sker en overophedning på dine elektriske apparater eller installationer mens du sover.

Følg disse råd og undgå brand:  

  • Forlad ikke hjemmet med tændte og kørende el-apparater
  • Sluk el-apparater mens du sover
  • Sørg for at der er luft omkring dine el-apparater, så de kan komme af med varmen
  • Kobl ikke for mange apparater til samme stikkontakt
  • Reparer ikke selv på din el-installationer- eller apparater
  • Udskift dine ældre/ældste elapparater
  • Dæk ikke elapparater til der er i brug eller stadig er varme
  • Hvis et elektrisk apparat opfører sig underligt eller bliver for varmt (også i stikket), så sluk omgående, og send det til reparation
  • Træk stikkene i tordenvejr - også antennestikket
  • Pas på skader i ledninger (fx gnaveskader fra mus eller skader fra klem og skarpe buk)
  • Installér røgalarmer

Opstår der brand skal du, hvis det er muligt, først slukke for strømmen og herefter bekæmpe branden.

Test også din fejlstrømsafbryder to gange årligt - eksempelvis ved skift fra sommer/vinter tid.