Automatisk brandalarmeringsanlæg

Et automatisk brandalarmeringsanlæg er et anlæg, der registrerer en brand i begyndelsesfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre sammenkoblede brandtekniske installationer, eksempler herpå kunne være varsling, brandventilation og sprinkleranlæg.

Ved udførelsen af et automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg), skal anlægget projekteres efter accepterede projekteringsstandarder og vejledninger. Anlægget skal udføres med direkte overførsel til Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral og være i overensstemmelse med de vilkår, der fremgår af tilslutningsbetingelserne. Ved oprettelse af et nyt ABA-anlæg til Nordjyllands Beredskab, skal nedenstående ”Køreplan for ABA-anlæg” følges. Et ABA-anlæg kan ikke sættes i drift, før punkterne i køreplanen er opfyldt.

Når der skal oprettes et nyt ABA-anlæg, skal ”Tilslutningsaftale med tilhørende betingelser” udfyldes. Herefter sender Nordjyllands Beredskab, de relevante dokumenter til udfyldelse, dette kan variere alt efter om anlægget er placeret i vores eget dækningsområde, eller et område der er dækket af Falck som leverandør af brandslukningen.

PDF ikonKøreplan ABA.pdf
PDF ikon
Instruks forholdsordre til Vagtcentralen.pdf
PDF ikonTilslutningsaftale - Betingelser.pdf
PDF ikonTilslutningsaftale - med underskrift.pdf
PDF ikonOpdatering af instruks til Vagtcentral.pdf
PDF ikonNøglebokskontrakt.pdf

Priser

Gebyr for udrykning til blinde alarmer reguleret januar 2020: 
Kr. 5980,00,- pr. udrykning (beløbet er momsfrit). 

AlarmNet

Adresser til Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral:

Primær Vagtcentral:
06-05-06-0033

Backup Vagtcentral:
06-05-03-0040

 

Kursus

Nordjyllands Beredskab klæder dig på til at håndtere opgaven som ansvarlig for drift og vedligeholdelse af jeres automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA).

Tilmeld dig et ABA kursus